Sidste feriedag, første forårsdag

En afslutning på ferien skulle jo komme på det ene eller det andet tidspunkt og det blev altså så i dag.

Min lækre to-ugers lange ferie har været med både op- og nedture - heldigvis flest opture.

Alene hjemme

Første uge af ferien var min familie på skiferie i Schweitz, så der havde jeg hytten for mig selv. Ikke at jeg egentlig selv var her super meget. Der blev set venner og veninder, skabt nye venskaber, men samtidig er der også blevet sagt farvel til dem, der allerede nu tog tilbage til Danmark.

50 shades of Grey

To af mine kære veninder og jeg, valgte at fejre Valentines dag sammen i form af en tur i biffen for at se den smækre 50 shades of Grey og senere på restaurant med to andre venner. Vi spiste et sted, hvor der var noget "street-party food festival", hvilket var super lækkert. Lidt lang kø til drikkelsen, men ellers udemærket. Valentines dag blev afslut med et brag af en bytur, hvor vi blandt andet fik nye bekendtskaber fra intet mindre end Rio, Brasilien.

Pakæsler

Efter fire timers søvn var vi så klar til at drage til den fjerneste ende af Paris (som i: længere ude end hvor jeg bor) for, at flytte for en af de to andre piger. Hun havde lækkert nok kun een kuffert -sportstaskeform - en sportstaske, resten af pladsen i min sportstaske og til sidst noget à la ottemilliarder plastikposer...

Hun havde heldigvis bagt pølsehorn til os.

Om eftermiddagen efter alt besværet med flytningen tog vi afsted til  Republique, hvor der var noget karnavals-halløj og efterfølgende afskedsmiddag for en af vores andre veninder, der desværre måtte hjem. Da vi nåede aften sov vi tre igen (ligesom dagen forinden) hos Maria, der bor i det 16.  arr. i Paris. 

Croissanter

Mandag morgen var jeg tidligt afsted igen for at hjælpe veninden fra aftenen forinden med at komme godt til lufthavnen og ikke mindst for at give hende et sidste godt minde fra Paris for denne gang ;-). I bytte for min hjælp havde hun købt morgenmad i form af croissanter, hvilket var super lækkert og de blev gnasket i RER'en.

Afslapning

Resten af første uge foregik stille og roligt med venner, veninder, film, bøger og en bette træning, fik jeg vist også klemt ind. Familien kom hjem natten mellem fredag og lørdag og allerede søndag formiddag smuttede faren afsted til Japan grundet arbejde. Lørdag aften serverede familien raclette, hvilket nok er røget på en top 20 over mine yndlingsretter!

♥ Smeltet ost ♥

Søndag blev der ligeledes guffet lækkerier, da Maria, Natalie og jeg  spiste frokost på en hyggelig - lidt kold - restaurant i form af de lækreste burgere med tilhørende kartoffelpomfritter og salat. Og cupcakes og cheesecake, selvfølgelig...

Tilbage på posten

Mandag og tirsdag passede jeg Nora, da hun jo havde ferie og først skulle hjem til sine bedsteforældre onsdag formiddag. Aldrig har jeg spillet så meget LUDO i mit liv. Aldrig. Dog nåede vi også en tur i akvarium tirsdag, så lidt andet end LUDO og 'LEGO-gemme' lavede vi da. Hendes kusine kom også til overnatning tirsdag eftermiddag, så de blev overladt til dem selv, mens jeg angreb min bog bevæbnet med the inden jeg smuttede afsted til Frederikskirken for at mødes med de andre unge danskere.

De sidste fridage

Onsdag aften fik jeg sagt endeligt op, som beskrevet i et tidligere indlæg. Torsdag aften, fredag formiddag og eftermiddag og lørdag blev tilbragt i mine dejlige venners selvskab. Der blev blandt andet drukket øl ved Montmartre - hvor jeg lige fik set Moulin Rouge - drukket kaffe og varm, hvid chokolade med karamel, spist mere burger og mere cheesecake og is, drukket lidt vin og så fik jeg set Musée de l'Orangerie, hvor både Picasso og ikke mindst Monet er udstillet. 

En forårssøndag

Min sidste dag startede i Frederikskirken, hvor jeg var taget til Gudstjeneste. Jeg må indrømme, at jeg fik en helt varm følelse af at sidde og lytte til den super dygtige præst og salmerne, der blev sunget. Det var lige hvad jeg gik og manglede! Efterfølgende var der lidt kaffe og kage, mens der blev snakket om lidt af hvert. 

Alt i alt har ferien

været hyggelig og rar.

Lidt stemningsbilleder:

Food street festival

Super godt billede fra karnavalen

Udstilling på Hôtel de Ville

Yup.

 Mad, der vender forkert, men smagte godt.

Maria fik vabler af sine nye støvler...

Gåtur efter burgere og cupcakes.

Nora og jeg legede med hår...

Vi fandt også Nemo OG Dora!

Ferieforkælelse i form af nutella-vaffel

Spilaften i den danske kirke. Vi vandt faktisk!
Ovenfor ses det sidste (lidt kedelige) ord.

Fra toppen af Triumfbuen ud mod La Defénse

Endnu en lækker omgang burgere og pommes

Med min super søde veninde, Marie!

      Før og efter... 

Starbucks mener åbenbart, at jeg er en fyr...
Ja, der er en forklaring ;-)

P.S.
Beklager de sidste to indlæg. Sure og kedelige, I know...

Might be the end...

On my French journey. 

For now at least

I dag, den 25. februar, blev dagen, hvor jeg sagde op. Det betyder, at jeg kommer hjem til april. Formodentlig. Grundet at det er mig, der har sagt op - på verdens dårligste tidspunkt - har jeg fuld forståelse for, at familien vil prøve at finde en ny au pair så hurtigt som muligt. Min flybillet siger den 23. april, men måske bliver det før. Det afhænger af familien. 

Bum bum

Jeg sidder lige nu med en klump i halsen og med tungt hjerte. Det var ikke en let beslutning og ikke noget, der er blevet besluttet i løbet af et øjeblik. Min beslutning er ikke taget på grund af familien; de er super søde. Det er en beslutning, der er blevet taget på baggrund af, at jeg ikke har det godt og ikke er glad. Jeg troede, da jeg skiftede familie, at jeg var au pair-typen. 

Det er jeg ikke.

Jeg er ganske enkelt for selvstændig og jobbet, der ligger spredt ud over hele dagen lader intet overskud være tilbage til træning og - vigtigst af alt - til glæde. Jeg er udkørt og orker ikke dyrke motion eller at bevæge mig alt for langt uden for en dør.

Det bliver en kort - og trist - update denne gang eftersom jeg ikke ved, hvad jeg skal skrive. 

Der kommer nok mere, når ferien hernede har nået sin ende. 

Vi ses!

Life isn't a walk on roses

Or maybe it is.. Roses with lots of thorns. Painful.

Livet er ikke let. Sådan er det. Det må vi acceptere.
Mit liv foreligger pt. således, at jeg har så meget arbejde i hverdagene, at det ikke er muligt, at se nogle af mine venner dér; medmindre jeg altså ikke har noget i mod at gå i seng fem timer før, jeg skal op og køre mit au-pair barn i skole. Før jeg skal op til endnu en lang arbejdsdag. 

Brokkeri.

Ja, sådan er det. Brokkeri. Det kommer der masser af. I sær hvis man er au pair. Jeg har nu været hos min nye værtsfamilie i lidt over en måned (hvis man ikke tæller den lille uge med fra før jul). Allerede nu har jeg måtte have en "snak" med forældrene. Altså en alvorlig samtale om deres datters opførsel og attitude overfor mig.

Chef? Think not.

Datteren var nemlig i den tro, at hun var min chef og derfor kunne hundse rundt med mig og fornærme mig, som det nu ellers lige passede hende. Men nok er nok. Efter en måned valgte jeg at snakke med forældrene. Overraskende nok ændrede datteren attitude med det samme. Hvilket virkelig var rart. Det gjorde alting meget lettere. + jeg behøver ikke gå og være irriteret over en ni-årigs dårlige opdragelse. 

For meget arbejde.

Så mangler vi bare, at arbejdstimerne kommer under 30, som de skal være. As if. Det kommer så ikke til at ske. Heldigvis har skolerne ferie fra fredag den 13. februar til søndag den 1. marts, så der har jeg også ferie. Familien tager nemlig på skiferie i den første uge - så der kan jeg få slappet af (og trænet!) en masse. I anden uge skal datteren til de nærmeste bedsteforældre, så der har jeg også fri. Selvfølgelig betyder det også, at jeg ikke får noget løn, men sådan er det jo når man ikke arbejder... Surt.

Veninderne gør en forskel.

Jeg er frygtelig glad for alle de dejlige venskaber, jeg har fået mig her i Paris! De gør virkelig gode ting! Vi hygger os, griner, spiser lækre kager, drikker vin, brokker os over de ekstra kilo og manglende træning og så videre - vi har det godt i hinandens selvskab! Selvom det af og til kan være rart at være alene med musik og tanker, så er det helt sikkert også rart at gå på museer og til udstillinger med veninderne! Vi - mest Maria faktisk - finder hele tiden spændende udstillinger eller oplevelser vi skal til i gratisaviserne. Sidste weekend var det f.eks. noget "FashionMix", som - let's be honest - handlede om mode. Op i gennem tiden og sådan; super spændende. I dag var vi til Dance Battle i Les Halles, hvor unge, der havde været til audition kæmpede mod hinanden. Det var det vildeste og vi havde en klar favorit! Her til aften har jeg også hygget med en veninde, film og søde sager! 

Uddannelse skal der også til.

Både lidt her i Paris i form af fransktimer - I'm in progress - men også hjemme i lille Danmark. I anledning af at ansøgning til kvote 2 åbnede søndag den 1. februar, havde Frederikskirken inviteret en super rar studievejleder til Paris for at give os en masse super lækker og fornuftig vejledning. Han viste os, HVORDAN vi ansøger og hvad det forskellige helt præcis betyder: standby etc. I øvrigt havde vi også vejledning i par, hvor vi fik snakket om fordele og ulemper ved forskellige uddannelser osv. For mig var det super godt og jeg har fået smidt otte uddannelser på min liste. Nu skal jeg bare have lagt bilag og diverse andre ting og sager ind også. Vi satser på, at det bliver godt. 

Fysioterapi, Ernæring og sundhed, Global nutrition and health. 

Ses.

  

Jeg læser pt. lidt Shakespeare i den offentlige transport.

Lektielæsning. 

Smoothie, varm kakao, kage og crème brûle.

 Morgensolen fra mit koøje.

Vinderen af The Dance Battle! FAVORIT!

Smoothie og en halvspist vanilje-/nøddemuffin.

New year, new life

... so to say.

Som I ved, skiftede jeg familie den 13. december 2014, hvilket jo altså var én uge inden jeg tog to uger hjem på juleferie i lille Danmark. 

Bootcamp hos The Daniels

Min første uge hos min nye familie blev brugt som oplæringsuge - eller bootcamp, som JC (faren) jokende kaldte det. I denne uge var jeg sammen med mormoren og morfaren, der siden 1. december havde passet Nora (mit nye barn), da den tidligere au pair tog hjem der. Sammen med dem fik jeg lært de forskellige rutiner og veje frem og tilbage til diverse aktiviteter. Jeg fik ikke så meget tid i køkkenet, da mormor lavede mad hver dag. 

Ej! Hvor ærgerligt! 

Ironi kan forekomme. 

Dog fik jeg styr på alt andet. Jeg fik gode tips til parkering af bilen, som holder i en garage i kælderen, som jeg skal bakke ned. Lidt besværligt, men det går. (billede kommer senere). Ud over det fik jeg mødt farmoren og farfaren også, som er det sæt bedsteforældre, jeg skal snakke med, hvis jeg har nogle problemer, da de bor 15 minutter væk i bil (La Defense). Mormoren og morfaren bor nemlig i Sydfrankrig - så de kommer nok IKKE lige forbi, hvis jeg har problemer ;-). 

Nye venner

På den skole, hvor Nora går, har jeg allerede fået mig nogle nye venner! Hvilket er super lækkert! To af dem er fra Sverige og har vist tænkt sig at hive mig med ind i deres venneflok herfra vores område. En tredje er fra England, men hende har jeg ikke nået at snakke så meget med endnu - det kommer. 

Jeg har selvfølgelig også stadig (næsten) alle mine dejlige venner fra Danmark; nogle er jo taget hjem og andre er taget videre ud i den store verden. En af de andre danskere bor 2-3 km fra mig og vi har allerede været ude at opleve et lille slot, hvor Napoleon har boet + været på det lækreste Crêperi i St. Germain en Laye. 

MUMS!

Egentlig skulle vi have været en tur ind til - og ovenpå - Triumfbuen, men grundet al den terror, der har været, syntes vi, at det var en aldeles dårlig idé at opsøge en af de allerstørste turistattraktioner i Paris.

Terrorisme er mindre spændende.

Selvom mange af Jer har haft kontaktet mig med varme tanker for at høre, om alt stadig var vel gennem terroren, vil jeg alligevel lige skrive lidt her. Terror er jo aldrig sjovt. Uanset hvor det er. Men jeg må indrømme, at det er noget andet, når det ligepludselig  er kommer meget, meget tæt på. Godt nok 15-20 km fra, hvor jeg bor, men kun 1-2 km fra, hvor jeg går i skole. Heldigvis var jeg i onsdags, hvor det hele startede, i Montesson og i Chatou (forstader i Vestparis). Så langt fra terroristerne. Men de følgende dage, mens de tre stadig var på fri fod, har alligevel været lidt ængstelige, for man vidste ikke helt hvad, hvordan og hvornår. Der blev nemlig snakket meget om nye angreb. Alligevel valgte jeg fredag formiddag at tage i skole, da det er vigtigt ikke bare at 'stoppe med at leve'  selvom man selvfølgelig stadig skal være forsigtig. 

Nervøs, men levende.

Situationen er blevet omtalt meget - både herhjemme, i skolen, blandt venner og også med dem helt hjemme i Danmark. Det har været nervepirrende og jeg må indrømme, at jeg faktisk var meget glad og lettet, da jeg fik at vide, at terroristerne var blevet dræbt. Jeg er ikke glad for de menneskeliv, der er gået tabt, men glad for at ondskaben blev fjernet. So far.

Je suis Charlie!

"Jeg er Charlie". I dag har der også været 3-4 millioner mennesker samlet i indre Paris grundet terroren. Over 50 premiere ministre, statsministre - you name it - var også tilstede i dag. Jeg var selv på vej derind med to af mine gode veninder, men vi blev enige om, at drikke kaffe i stedet, da der var lidt nervøsitet omkring et nyt angreb. Hvilket jeg godt forstår. Jeg ville nok selv have taget ind til de andre danske piger, hvis det ikke lige havde været for de totalt for propfyldte metroer. Det var på ingen måde muligt at komme ind i nogen af de metroer, der bare den mindste smule kørte i retning af marchen. Hvilket også betød, at jeg endte med at måtte gå fra Opéra til Les Halles før jeg kunne komme på en metro til St. Michel, hvor jeg mødtes med pigerne. Der var fyldt med mennesker overalt, men vi fandt alligevel frem til en lille, hyggelig café i Maraiskvarteret og efter et par timer dér gik vi tilbage til St. Michel og spiste lækre crêps! Mummelumme! :b

Solen skinner alligevel

Gennem skyerne fra terrorangrebet, har det alligevel været en god uge hos min nye familie. De er super søde og glade altid. Faren, Jean-Christophe (JC), har en typisk far-humor og er generelt meget spøjs. Moren, Valerie, er altid sød og glad! Jeg snakker meget med hende om ca. alt. Hun kommer med gode råd og vejledning og så videre. Pigen, Nora, er en super sød, klog og aktiv niårig, der går til klaver, ballet og golf! Plus, at hun lige pt. også har skolesvømning. Hun går på en internationalskole, hvilket betyder, at jeg kun skal snakke engelsk med hende, så hun kan blive ved med at forbedre sig. Det betyder selvfølgelig, at noget af min franske snak bliver fjernet - dog vil jeg på sigt kun snakke fransk med forældrene, så jeg kan forbedre mig. Pt. tager vi det lidt roligt, så jeg lige kan falde ordentligt på plads og sådan.

Alt i alt er jeg glad. 

Også selvom jeg pga. skader og nu også skinnebensbetændelse må slappe af med løbet. Det betyder, at mit 1/2 marathon vil blive udskudt til senere på året og at jeg nok desværre må indse, at en 1/2 Ironman nok ikke er muligt i år. Det er ærgerligt, men det er også vigtigt at respektere kroppens begrænsninger. Nu, hvor løb er udsat et par uger, vil jeg i stedet få svømmet en masse. Jeg har også fundet et standartprogram på Forsvarets app, som jeg vil bruge til stadig at holde mig i form, mens jeg samtidig vil benytte de muligheder, vi har stående i kælderen her: romaskine og cross trainer. Så kan den skinnebenbetændelse rende og hoppe, kan den! 

Thumb up

Kan man sagtens snige ind i et godt træningsprogram! Og det gør vi også! I fredags var jeg nemlig med familien på restaurant, hvor vi alle spiste pizza. Jeg endte da også med en - hvad jeg vil kalde stolt - thumb up efter at have slugt den sidste bid af min kæmpe pizza. Hvad kan jeg sige? Jeg kan da ikke lade sådan en lækker pizza blive smidt ud! Tjeneren syntes vist også, at det var lidt skægt - men what the heck! I love it. Pizza is like the best thing. Ever. 

Og med denne 

gode pizzahistorie

vil jeg hermed runde af!

Ses.

Stemnigsbilleder:

Utydeligt billede af indkørslen..

Den lækre, meget, meget lille cykel jeg låner af og til.

Moar og Torben kom og hentede mig hjem til jul

Små savnede vapsere!

Sjov og ballede med øjne, briller og fætter efter julefrokost!

Vi gik i krig mod manglende sokker!
Beklager, at det vender på siden. 

Isabella blev nedlagt i hundeskoven! :b

Lækker hund klar til 2015

"Æææælsker den her gren!"

Daddy Cool og Yvonne 2014/2015!

Der blev nået en lille dato inden afrejse fra DK med Mads!

 Solopgang og varme stråler over skyerne på vej til Paris.

Jeg nød lidt læsning, mens jeg ventede til golf (dagen for angrebet på Charlie Hebdo)

 Hendes kongelige højhed blev fundet på slottet i Malmaison

Château Malmaison

Første crêpe ala. afrika! Anden var med smeltet hvid chokolade og mørk chokoladeis! 

Masser af militær i Paris! 11/1-15

Fri transport i hele Paris! 11/1-15

Metroerne var propfyldte på vej ind til marchen! 11/1-15

Kø til metroen... 11/1-15

Senere på dagen, på vej mod St. Michel. 11/1-15

Angrebet gav mig lyst til at tegne lidt. Min tegning var ikke glad.  

P.S. har sikkert glemt noget. Beklager c;