Making it a happy day: februar 2015

On my French journey.

For now at least

I dag, den 25. februar, blev dagen, hvor jeg sagde op. Det betyder, at jeg kommer hjem til april. Formodentlig. Grundet at det er mig, der har sagt op - på verdens dårligste tidspunkt - har jeg fuld forståelse for, at familien vil prøve at finde en ny au pair så hurtigt som muligt. Min flybillet siger den 23. april, men måske bliver det før. Det afhænger af familien.

Bum bum

Jeg sidder lige nu med en klump i halsen og med tungt hjerte. Det var ikke en let beslutning og ikke noget, der er blevet besluttet i løbet af et øjeblik. Min beslutning er ikke taget på grund af familien; de er super søde. Det er en beslutning, der er blevet taget på baggrund af, at jeg ikke har det godt og ikke er glad. Jeg troede, da jeg skiftede familie, at jeg var au pair-typen.

Det er jeg ikke.

Jeg er ganske enkelt for selvstændig og jobbet, der ligger spredt ud over hele dagen lader intet overskud være tilbage til træning og - vigtigst af alt - til glæde. Jeg er udkørt og orker ikke dyrke motion eller at bevæge mig alt for langt uden for en dør.

Det bliver en kort - og trist - update denne gang eftersom jeg ikke ved, hvad jeg skal skrive.

Der kommer nok mere, når ferien hernede har nået sin ende.

Vi ses!

Or maybe it is.. Roses with lots of thorns. Painful.

Livet er ikke let. Sådan er det. Det må vi acceptere.
Mit liv foreligger pt. således, at jeg har så meget arbejde i hverdagene, at det ikke er muligt, at se nogle af mine venner dér; medmindre jeg altså ikke har noget i mod at gå i seng fem timer før, jeg skal op og køre mit au-pair barn i skole. Før jeg skal op til endnu en lang arbejdsdag.

Brokkeri.

Ja, sådan er det. Brokkeri. Det kommer der masser af. I sær hvis man er au pair. Jeg har nu været hos min nye værtsfamilie i lidt over en måned (hvis man ikke tæller den lille uge med fra før jul). Allerede nu har jeg måtte have en "snak" med forældrene. Altså en alvorlig samtale om deres datters opførsel og attitude overfor mig.

Chef? Think not.

Datteren var nemlig i den tro, at hun var min chef og derfor kunne hundse rundt med mig og fornærme mig, som det nu ellers lige passede hende. Men nok er nok. Efter en måned valgte jeg at snakke med forældrene. Overraskende nok ændrede datteren attitude med det samme. Hvilket virkelig var rart. Det gjorde alting meget lettere. + jeg behøver ikke gå og være irriteret over en ni-årigs dårlige opdragelse.

For meget arbejde.

Så mangler vi bare, at arbejdstimerne kommer under 30, som de skal være. As if. Det kommer så ikke til at ske. Heldigvis har skolerne ferie fra fredag den 13. februar til søndag den 1. marts, så der har jeg også ferie. Familien tager nemlig på skiferie i den første uge - så der kan jeg få slappet af (og trænet!) en masse. I anden uge skal datteren til de nærmeste bedsteforældre, så der har jeg også fri. Selvfølgelig betyder det også, at jeg ikke får noget løn, men sådan er det jo når man ikke arbejder... Surt.

Veninderne gør en forskel.

Jeg er frygtelig glad for alle de dejlige venskaber, jeg har fået mig her i Paris! De gør virkelig gode ting! Vi hygger os, griner, spiser lækre kager, drikker vin, brokker os over de ekstra kilo og manglende træning og så videre - vi har det godt i hinandens selvskab! Selvom det af og til kan være rart at være alene med musik og tanker, så er det helt sikkert også rart at gå på museer og til udstillinger med veninderne! Vi - mest Maria faktisk - finder hele tiden spændende udstillinger eller oplevelser vi skal til i gratisaviserne. Sidste weekend var det f.eks. noget "FashionMix", som - let's be honest - handlede om mode. Op i gennem tiden og sådan; super spændende. I dag var vi til Dance Battle i Les Halles, hvor unge, der havde været til audition kæmpede mod hinanden. Det var det vildeste og vi havde en klar favorit! Her til aften har jeg også hygget med en veninde, film og søde sager!

Uddannelse skal der også til.

Både lidt her i Paris i form af fransktimer - I'm in progress - men også hjemme i lille Danmark. I anledning af at ansøgning til kvote 2 åbnede søndag den 1. februar, havde Frederikskirken inviteret en super rar studievejleder til Paris for at give os en masse super lækker og fornuftig vejledning. Han viste os, HVORDAN vi ansøger og hvad det forskellige helt præcis betyder: standby etc. I øvrigt havde vi også vejledning i par, hvor vi fik snakket om fordele og ulemper ved forskellige uddannelser osv. For mig var det super godt og jeg har fået smidt otte uddannelser på min liste. Nu skal jeg bare have lagt bilag og diverse andre ting og sager ind også. Vi satser på, at det bliver godt.

Fysioterapi, Ernæring og sundhed, Global nutrition and health.

Ses.