I dag er det præcis én måned siden, jeg ankom til Paris. Jeg er overrasket over, hvor hurtigt en måned kan gå! Tiden er virkelig fløjet afsted.
Paris er et fantastisk sted og med betalt metropas (af familien - luksus) tager det ingen tid at komme ind til centrum. Dog har jeg faktisk ikke været ude at se en masse ting endnu. Min seng i ledtog med min kæmpe, varme dyne får mig oftest overtalt til liiiiige at sove en halv time mere... Selvom jeg har en fandens masse ting, jeg gerne vil se. (Le Louvre, Triumfbuen, Sacre Sœur, Champs-Élysées, Musée d'Orsay, Eglise du Dôme, osv.)
Og alle shoppingcentrene, selvfølgelig.
Samtidig vil jeg også rigtig gerne træne en masse! Jeg har fået et løbeprogram til et halvmarathon, så nu har jeg ikke den undskyldning mere. Ift. en halv ironman har jeg allerede styr på svømningen, eftersom jeg i lørdags var en tur i svømmehallen, hvor jeg svømmede tre kilometer af to omgange - først 2 km efterfulgt af 1 kms 'afsvømning'. Hæhæ. Det var jeg vild med. Nu skal der bare noget tempo på. Cyklingen bliver svær at arbejde med, men jeg må gøre mit bedste på disse føromtalte 'bedstemorcykler', der kan findes i fitness.
Så meget at nå, så lidt tid.
I øvrigt var jeg lige et smut i "Shakespeare & Company" i dag. Jeg er forelsket. Fik købt to bøger: Jane Green 'Girl Friday' og en klassiker af William Shakespeare 'Romeo and Juliet'. Helt sikkert et sted, jeg bør komme noget oftere!
Jeg ved ikke helt, hvad jeg ellers har at sige. Faktisk. Så i stedet for at lukke en mere vrøvl ud, så vil jeg slutte den her. Med et par billeder...
| Vi hyggede på terrassen |
| For lækker jordbærtærte! |
| Hyggetøj :) |
| Årrrhhhh en lille sød baby <3 |
| Med originalt stempel fra butikken! |
Jeg kommer sikkert
i tanke om mere..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar